Foreningens historie

.

Herning Husflids historie bliver her fortalt med 3 artikler fra 2 mangeårige medlemmer af foreningen. Johanne Kramer, Snejbjerg og Gerda Østergaard, Gjellerup.

 

1) Lidt om Husflid før og nu på Herningegnen – og lidt på landsplan.  (Skrevet af Johanne Kramer, Snejbjerg)

2) Og så lidt om starten af den nuværende Herning Husflids forening og årene der fulgte.  (Skrevet af Johanne Kramer, Snejbjerg

3) Ringen sluttet  (Fortalt af Gerda Østergaard, Gjellerup og nedskrevet af Carsten B. Christiansen, Gjellerup)

 

1) Lidt om Husflid før og nu på Herningegnen – og lidt på landsplan.

Herningegnen er jo kendt langt tilbage i tiden for sine strikkede uldvarer og hosekræmmere, den tids husflid. I Herning Folkeblad fra den 26. Januar 1872 var der et referat med overskriften ”Landbosnak og Husflid”, hvoraf det fremgår, at der i Hammerum Herreds Landboforening var blevet afholdt et møde, hvor bl.a. N.C. Rom holdt et foredrag om husfliden, og der tegnede sig denne aften 40 medlemmer som stiftere af en husflidsforening for Herning og omegn.

N.C. Rom stiftede Dansk Husflids Selskab i 1873.

I de følgende 25-30 år er der jævnligt små referater i H.F. om udstillinger, hvor de fremstillede ting bliver bedømt af en dommerkomite, der gives sponsorerede ”flids og opmuntringspræmier”, de fremstillede varer sælges eller bortloddes i tombola, udstillingerne er velbesøgte og overskuddet bruges til materialeindkøb.

Hvor mange år denne forening var aktiv, vides ikke.

Der er dokumentation for at der i 1920erne også var en husflidsforening i Kollund og andre sogne. Ofte var det i de første årtier en lokal tømrer/snedker, der stillede værksted og undervisning til rådighed.

På landsbasis startede der mange steder husflidsforeninger op i 1870erne, nogen steder har de kørt uafbrudt siden, og andre steder har de ligget stille i mange år, for så igen at starte op efter nogle års pause.

Der gik i slutningen af 1800 tallet en bølge over landet med forskellige bevægelser, bl.a. andels- højskole- og husflidsbevægelse, det var i de første årtier især for landbo-ungdom, der på forskellig vis lærte at fremstille og vedligeholde arbejdsredskaber og ting til dagligdagen, men der er også beskrevet, hvordan der blev lavet møbler af forskellig slags- med karvsnitning og træskæring som udsmykning, foruden træarbejde var kurvearbejde, herunder også fremstilling af kurvemøbler meget populære.

Fag som vævning, broderi og andre kvindefag kom de fleste steder først rigtig i gang flere årtier senere. 

I 1890erne ansætter Dansk Husflids Selskab sin første landskonsulent, hvis opgave var at bistå husflidsforeningerne med råd og dåd. Der tegnes modeller af datidens kendte arkitekter til brug i husflidsskolerne, og der udgives en masse tegne og arbejdsmodeller, samt hæfter og småbøger om næsten alle håndværksfag.

DHS deltager i flere Verdensudstillinger og hjembringer fine diplomer.

På landsbasis blev der afholdt korte kurser for instruktører. I 1930 starter Landshusflidsskolen i Kalundborg med fag som træarbejde, herunder drejning og træskæring bogbinding, børstebinding m.m.

I 1952 oprettes Husflidshøjskolen i Kerteminde, den eksisterer i godt 50 år, her er både mande- og kvindefag, uddannelser til faglærere, dog med flest kvindelige elever, der afholdes også kortere instruktørkurser om sommeren, som i en årrække er meget efterspurgte. Mange elever får efterfølgende arbejde på høj- og efterskoler, aftenskoler og forskellige institioner, på sidstnævnte arbejder/ansættes de ofte som beskæftigelsesterapeuter eller omsorgsledere. (Uddannelsen til ergoterapeuter kommer først senere, og var i de første mange år baseret på manuelle beskæftigelser.)

I 1990 starter Husflidsefterskolen i Skjern.

I 2014 går landsforeningen Dansk Husflid konkurs, det er meget beklageligt, da man her igennem altid har kunnet få såvel konsulentbistand som høj faglig inspiration. Heldigvis lever mange husflidsforeninger landet over i bedste velgående, og har god tilslutning til såvel kurser som aktiviteter af høj kvalitet.

 

2) Og så lidt om starten af den nuværende Herning Husflids forening og årene der fulgte. 

I 1983 opfordrer Ringkøbing Amts Husflid til, at der oprettes en række husflidsforeninger rundt i amtet. Og i november indrykkes en annonce i Herning Folkeblad om at starte en husflidsforening i Herning.

På daværende tidspunkt var det kun for medlemmer, der var medlem i DHS, der kunne være med,

og man fik så refunderet 15 kr. pr medlem tilbage til foreningerne. Det gav selvsagt en anstrengt økonomi og der blev søgt fonde og legater.  I første omgang melder der sig 27 interesserede, der bliver valgt en bestyrelse, hvis første formand er Erik Eriksen, foreningens navn er Herning og Omegns Husflid og man indgår et tæt samarbejde med Herning museum.

Man søger om faste lokaler, hvilket ikke er så let, men afholder kurser under fritidsloven på forskellige skoler, samt forskellige emnedage med uld, juleklip, dyrker hør og pil ved museet, som så forarbejdes på weekendkurser.

Omkring 1985 får foreningen mulighed for at bruge huset på Vejlevej 4, det er en gammel villa der hører til museet, det er for længst revet ned og lå hvor der i dag er P plads. Efter lidt maling og indretning kommer der gang i forskellige aktiviteter, som trædrejning, vævning, knipling m.m. og der afholdes også forskellige kurser.

Man er med på Lund marked og senere Store Marked i en årrække fra omkring 1986-87, hvor der også i et par år laves husflidsuger på museet om sommeren sammen med RAH, omkring 50 deltager og kommer fra hele landet og er for hele familien. - Undervisningsministeriet har som et eksperiment bevilget 45.000 kr. og ugerne bliver meget populære. - Man karter og spinder på rok og håndten, plantefarver og filter, arbejder med ben og horn, fletter i pil og løbbinding, der er pottemagerværksted, træskæring og om aftenen socialt samvær. Det er husflidsfolk fra hele landet, der underviser i de forskellige aktiviteter.

I 1989-90 skal huset på Vejlevej rives ned og man får nu tildelt nogle klasseværelser på Holtbjerg skole, det giver ind imellem lidt problemer, da vi ikke har egne nøgler og derfor er afhængige af en pedel. - Omkring 1993 får man så lokaler i Nørregade 7, her kan man frit komme og gå og medlemstallet er nu steget pænt. Man har fået godkendt egen kontigent-betaling nogle år tidligere, så økonomien forbedres og aktiviteterne udvides. - I en 4-5 år tilbyder man husflidsfredage en gang om måneden for børn og forældre/bedsteforældre.

Fra 2003 rykker man så til Knudsvej 10, og det er helt klart de bedste muligheder for lokaler og aktiviteter der har været, og aldrig er der sat så mange aktiviteter i gang som i de senere år.

Fra den spæde start i 1983 og til nu har foreningen altid lagt stor vægt på at deltage og lave arbejdende stande ved udstillinger og arrangementer af næsten en hver slags, fra den årlige forårsudstilling til deltagelse på Landsskue, kaninudstillinger, haveudstillinger, Herning 100 og meget, meget mere. Det har i høj grad også givet medlemmer på længere sigt at være med og vise flaget, foruden det har været vældigt hyggeligt!

Og nu står foreningen så igen overfor en udfordring med at finde egnede lokaler og flytning, men forhåbentlig løses også disse problemer i nær fremtid.

Husflids fornemmeste opgave og mål har altid været at værne og bevare de gamle håndværksfag, og samtidig omsætte dem til den tid vi lever i.

De bedste ønsker for Herning Husflid, for bestyrelse og medlemmer fremover, samt tak for årene der gik!

Til slut et enkelt vers fra Husflids ”nationalsang”

    Hvad hånden former er åndens spor.
    Med flint har oldbonden tømret, kriget.
    Hver spån, du finder i Danmarks jord,
    er sjæl af dem, der har bygget riget.
                Vil selv du fatte
                dit væsens rod,
                skøn på de skatte,
                de efterlod !

Snejbjerg, juni 2014. Johanne Kramer.

 

3) Ringen sluttet  

Skrevet af Carsten B. Christiansen efter en god samtale med Gerda Østergaard, Gjellerup, om husflid. 

Det var i 1983, at 5 foretagsomme personer ved et møde blev enige om at starte en forening i Herning, hvis formål var at tage gamle håndværk op. Mødet blev holdt hos lærer Gerda Østergaard. Ud over hende deltog sløjdlærer Hans Fuglsbjerg, Peder Fredensborg, Aage Mølgaard og én mand mere (navnet glemt).

Gerda Østergaard, der var og er meget interesseret i mange gamle husflidsemner, foretog efter sin mands tidlige død i 1972 en del rejser i Norden. I Sverige deltog hun, sammen med Karen Sømod fra Herning, i forskellige kurser. Det var naturlig plantefarvning af uld, dyrkning og udnyttelse af hør, samt vævning.

Peder Fredensborg i Herning fik kontakt med Ulla Thyrring og Søren Poulsen fra Herning Museum. De viste interesse for Husflidens virke. Ad den vej fik den nye forening stillet et tomt hus, beliggende lige nabo til museet i Museumsgade, til rådighed. Her havde man så de første år en del aktiviteter. Det var kartning, spinding, vævning og knipling mm.

Aage Mølgaard havde i begyndelsen trædrejningshold i sit eget hjem i Museumsgade.

En sommer blev der dyrket hør på jord, der tilhørte museet. Her fulgte man den store proces fra frø i jorden til det færdige hørgarn.

Første udstilling blev holdt i 1985 i Holstebro-hallen sammen med amtsudstilling. Senere udstilling i huset på Museumsgade og udstillinger i amtsregi på Skjern Husflidsefterskole.

I samarbejde med museet blev der til jul på museet levendegjort forskellige aktiviteter med gamle sysler f.eks. glaserede æbler, julepynt som flettede hjerter og stjerner, snurretoppe mm. i trædrejning og julebukke af halm.

Efter nogle år i huset ved museet fik Herning Husflid af Kommunen stillet lokaler til rådighed på Nørregades skole. Senere, som bekendt, er vi blevet flyttet ud til den nedlagte børnehave på Knudsvej. Nu skal vi så tilbage til Museumsgade, dog i den gamle museumsbygning. Huset, hvor det hele startede, er for længst nedrevet.

Carsten B. Christiansen



Herning Husflid
Museumsgade 32
7400 Herning

Telefon: 20 25 31 39

Mail: k.e.kroejgaard@mail.dk

Telefontid: Bedst hverdage mellem 17.00 og 21.30 samt weekend.

Formand: Knud Erik Krøjgaard



Medlem af Fora